1 “Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil også forbinde. 2 Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Åsyn. 3 Så lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vårregn, der væder Jorden.” 4 Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentåge, Dug, som årle svinder! 5 Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund*, min Ret stråler frem som Lys: { [*Teksten usikker.] } 6 Ej Slagtoffer - Kærlighed vil jeg, ej Brændofre - Kendskab til Gud! 7 De bryder Pagten i Adam*, er mig utro der; { [*By ved Jordan. Jos. 3, 16.] } 8 Gilead er Udådsmænds By, den er sølet i Blod. 9 Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder på Vejen til Sikem, gør Niddingsværk. 10 Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren. 11 Juda, også for dig er der fastsat en Høst, når jeg vender mit Folks Skæbne, når jeg læger Israel.