1 Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Ånd over alt kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme Drømme og eders unge skue Syner; 2 også over Trælle og Trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i de Dage. 3 Og jeg lader ske Tegn på Himmelen og på Jorden, Blod, Ild og Røgstøtter. 4 Solen skal vendes til Mørke og Månen til Blod, før HERRENS store og frygtelige Dag kommer. 5 Men enhver, som påkalder HERRENS Navn, skal frelses; thi på Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som HERREN har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som HERREN kalder. 6 Thi se, i de Dage og på den Tid, når jeg vender Judas og Jerusalems Skæbne, 7 samler jeg alle Hedningefolk og fører dem ned i Josafats Dal. Der vil jeg holde Rettergang* med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land, { [*på hebr. Ordspil med Josafat.] } 8 kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte en Pige for Vin, som de drak. 9 Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands Kredse? Er der noget, I vil gengælde mig, eller vil I gøre mig noget? Hastigt og brat lader jeg Gengældelse komme over eders Hoved, 10 I, som tog mit Sølv og Guld, bortførte mine kostbareste Ting til eders Borge 11 og solgte Judæerne og Jerusalems Borgere til Grækerne, for at de skulde føres langt bort fra deres Hjem. 12 Se, jeg vækker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og lader Gengældelse komme over eders Hoved. 13 Jeg sælger eders Sønner og Døtre til Judæerne, og de skal sælge dem til Sabæerne, Folket i det fjerne Land, så sandt HERREN har talet. 14 Råb det ud blandt Folkene, helliger en Krig, væk Heltene op! Lad alle våbenføre Mænd komme og drage op! 15 Smed eders Plovjern om til Sværd, eders Vingårdsknive til Spyd! Svæklingen skal sige: “Jeg er en Helt!” 16 Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! Før dine Helte derned, HERRE! 17 Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om. 18 Sving Seglen, thi Høsten er moden; kom og stamp, thi Persekummen er fuld! Persekarrene løber over, thi stor er Folkenes Ondskab. 19 Skarer på Skarer i Opgørets Dal! Thi nær er HERRENS Dag i Opgørets Dal. 20 Sol og Måne sortner, og Stjernerne mister deres Glans. 21 HERREN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin Røst; Himmelen og Jorden skælver. Men HERREN er Ly for sit Folk og Værn for Israels Børn. 22 Og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som bor på Zion, mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom*, og fremmede skal ikke mere drage derigennem. { [*dvs. et Sted, hvor Urene ikke kommer.] } 23 På hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Højene flyde med Mælk; alle Judas Bække skal strømme med Vand, og en kilde skal vælde frem fra HERRENS Hus og vande Akaciedalen. 24 Ægypten skal blive øde, Edom en øde Ørk for deres Vold mod Judæerne, i hvis Land de udgød uskyldigt Blod. 25 Og Juda skal være beboet evindelig, Jerusalem fra Slægt til Slægt. 26 Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke har hævnet; og HERREN bor på Zion.